Du kender det sikkert godt, med et klik er du forsvundet ind i YouTube-land. Det sker…. lidt for tit. Jeg skal bare lige se en enkel video og 3 timer efter sidder jeg der stadig og nyder alle de danseoplevelser jeg har fået. YouTube er nemlig fuld af smukke dansevideoer, nogle bedre end andre, men der er også så meget godt. Jeg har samlet en top 5 over de dansevideoer som jeg vender tilbage til og som jeg har set mere end 1 gang.
5. plads - Love in The Dark
Koreograf: Will B. Bell
Dansere: Dj Smart and Zola Williams.
Lad os begynde med min 5. plads, som er en duet. Det er faktiskt utroligt at der er kommet en duet med på denne liste, for jeg bliver så træt når jeg ser duetter på YouTube. Denne duet kommer dog til sin ret og er ikke dyppet i romantik. Vores mandlige danser Dj Smart får lov til at danse og ikke bare løfte og det er værdsat hos mig.
Disse to dansere laver smukke løft og viser deres styrke, men vi får også lov til at se dem danse. De er teknisk dygtige, stærke og udtryksfulde.
Musikken er “Love in The Dark” af Adele Covered af John Saga.
4. plads - Missing You
Koreograf: Tessandra Chavez
Dansere: Sean Lew, Kaycee Rice, Connor Gormley, Marie Spieldenner, Emma Hauser, Zack Everhart, Shannon Kelly, Ashlynn Chong, Erin Smith, Tori Kent, Leconte Banks, Jazz Smith, Ellie Soto, Brian Davis, Riley Groot, Matthew Kubitz, Tori Caro, Jacqueline Barone, Blake McGrath.
På 4. pladsen er “missing You”. Det er ikke hvad man måske ville kalde en dansevideo, det er faktisk en musikvideo. Sangeren Blake McGrath danser selv med. Men eftersom der ikke er nogen i videoen der bevæger læberne og alt fokus er på dansen, så vil jeg tillade mig at have den med i kategorien “dansevideo”.
Vi er i den velkendte lagerhal og her kan man godt tænke “ikke igen”. (rigtig mange dansevideoer bliver optaget i en lagerhal). Men man bliver alligevel fristet når man ser en flok mennesker, som med et simpelt trick har trukket blusen op over hovedet, så jeg kigger alligevel med. Så begynder de at danse og nu er man hooked. Resten taler for sig selv. God fornøjelse.
3. plads - In this shirt
Koreograf: Kate Jablonski
Dansere: Beyond Words Dance Company
Denne video må være indbegrebet af amerikansk college konkurrencedans. Men jeg er vild med det!
Hvis man som mig har set lidt for meget “Dance moms”, så har man lyst til at hoppe videre og lade denne video ligge. Men jeg vil alligevel opfordre dig til at give den et forsøg.
Koreografen Kate Jablonski har arbejdet så smukt med musikken. Kontrasten mellem musik og bevægelse er gribende og jeg bliver ikke træt af det. Der er små humoristiske bevægelser, som løfter dansen fra at være blevet endnu en lyrisk konkurrencedans.
Musikken er “The Irrepressible – In this shirt”.
2. plads - Recovery
Koreograf: Janelle Ginestra
Dansere: Zach Venegas, Macy Swaim, Emily Crouch, Alex 'Sparkles' Lund, Chiara Gonzalez, Monika Felice Smith, Sam McWilliams, Cat Cogliandro, Catalina Moore, Kira Leach, Idaliz Cristian, Deanna Jenkins, Sam Holmberg, Audrey Lane-Partlow, Liv Simone, Caleb Brauner, Carly Lawrence, Janelle Ginestra, Savanna Kubat, Amari Smith.
Det her værk er så stærkt og smukt. Da jeg så det første gang, var jeg ikke i tvivl, den kom på min top 5 med det samme. Jeg er vild med de mange skarpe bevægelser, men endnu mere med stilheden som opstår og gør værket endnu stærkere.
Scenen er meget tydeligt sat og der er ingen tvivl om at vi er på et recovery center. Musikken er “James Arthur – Recovery”. Teksen er tydelig, så er der ingen tvivl om budskabet i hverken dansen eller musikken. Da jeg så dette værk første gang, så bragte det tårer frem, fordi det rørte mig dybt. Jeg blev taget med og kunne mærke den indre konflikt som mange der kæmper med afhængighed, kæmper med.
1. plads -I Won't complain
Koreograf: Larkin Poynton
Dansere: Chibi Unity
Det her er smukt, rent og ægte. Musikken er: Benjamin Clementine – “I won’t complain”.
Danserne er fra gruppen “Chibi Unity”, en japansk gruppe som konkurrere over hele verdenen. De er så dygtige og in sinc, det er så fascinerende at kigge på. Du kan trykke pause flere stedet og danserne er i helt samme position. Jeg er vild med det! Det forstærkes kun af at der er så mange dansere på gulvet på samme tid. Men det er ikke kun det store tal af dansere og de synkrone bevægelser der er smukke. Dansernes udtryk er tydelige og man kan se at de mærker dansen og sangen. Også sangerens smerte kan høres i sangerens stemme og den bliver tydeligt vist igennem danserne.
Ikke mere snak, se den og fortæl mig hvad du synes om den.
Bonus - Take me to church
Koreograf: Jade Hale-Christofi
Danser: Sergei Polunin
Kan du ikke få nok? Så skal du altså ikke snydes for en absolut go-to når der skal lidt godt på skærmen. Du kender den måske, den er fra 2015 og er blevet delt igen og igen. Venner og bekendte blev ved med at sende den til mig og jeg så den hver gang!
Når jeg ser dansen, kan jeg godt fristes til at tro at der foregår lidt improvisation, men lidt research fortæller mig at dansen er koreograferet af Jade Hale-Christofi. Det er helt tydeligt at dansen portrætterer en indre personlig konflikt. Man bliver betaget af Sergeis tatoveringer og undre sig måske over at han også har huller i sine trikot. Selv mine piger har kommenteret på det. Men det forstærker bare budskabet. Det stritter nemlig i mange, at en klassisk danser ikke står “helt perfekt”, men det er måske også derfor at den er blevet set så mange gange. Personligt er jeg glad for at balletten kan vises fra en anden siden end den polerede og perfekte side.
Musikken er “Take me to Church” af Hozier.
De sidste tre værker bærer tydelig spor af smerte, og jeg er typen der bliver draget af det. Jeg elsker at dansen kan lige netop det. Arbejde med smerte i et kropsligt udtryk. Du er ikke i tvivl når du ser det, du bliver taget med på rejsen og mærker det der “bliver sagt”.
Jeg vil rigtig gerne høre om du også er vild med en af de her dansevideoer? eller har nu nogle andre som du gerne vil dele? jeg vil mægtig gerne se dem. Jeg kan ikke få nok af dans.