Nyheder

Gratis prøvetime
-Vi tilbyder gratis prøvetime! gratistime

Bliv Ungdanser
-bliv danser i Bech Balletten bliv_ungdanser

Forestillinger
-se vores workshops Forestillinger

Kalender

-følg med i det der sker på balletskolen Kalender



Akademiet

Om

Bech Ballet Akademi er stedet for dig, som gerne vil lære at danse ballet, og her er der plads til alle. Vi har hold for både begyndere og øvede elever. Vi er en balletskole med personlighed og varme, hvor alle kan føle sig velkomne og trygge.
Vi ser alle vores elever som individer og anser det som vores vigtigste opgave at hjælpe dem til at opfylde deres potentiale, som menneske og danser.
Akademiet er skabt med et ønske om at lære vores elever klassisk balletteknik fra bunden, samt at skabe et godt fundament, hvor musikalitet og bevægelse smelter sammen. Undervisningen lægger op til, at man møder til alle træningstimer og vi forventer at mødetiderne overholdes så alle er klar til at modtage undervisning, når træningstimen starter. Sådan får vi den bedste time og undgår unødvendige forstyrrelser.

Den klassiske ballet har en lang tradition, som vi holder fast i. Ballet anses for at være et meget disiplineret miljø, men det skal ikke afholde os fra at have det sjovt. Vi forventer selvfølgelig at vores elever udviser respekt for skolens inventar, undervisere og andre elever.

En anden tradition, som vi holder fast i, er balletforestillinger. Balletskolen har på sin relativt korte levetid etableret sig som en balletskole, som elsker at fortælle eventyr. Vores elever får ikke kun undervisning i trin men også i den kunstneriske fremførelse, som kan bruges i mange aspekter af livet. Vi bruger altid flotte kostumer, som understøtter fortællingen og er stolte af det store samarbejde, der er med mange af forældrene, som hjælper med at skabe smukke kostumer og rekvisitter.

I løbet af sæsonen har forældre og søskende mulighed for at overvære undervisning til se-på-dage. Dette plejer at være noget både elever og forældre glæder sig til.
Alle elever har også mulighed for at deltage i vores Vinterforestilling og Årsafslutning. Vinterforestilling vises på scenen på Thomasskolen, mens Årsafslutning, der markerer slutningen på sæsonen, vises på BalToppen. Her vil vores 5-års elever også modtage et 5-årssmykke.
Balletskolen deltager også i Store Balletskoledag på Det Kongelige Teater, her kan elever i en bestemt aldersgruppe vise en smuk ballet.
I løbet af sæsonen er der rig mulighed for de ældste elever til at få noget sceneerfaring, når balletskolen deltager i fejringen af Dansens Dag d. 29. april, Ballerup Musikfest, Herlev Byfest, Kulturhavn, særarrangementer på biblioteker og meget mere. Vi elsker at optræde og mener, at det er her, at vores elever virkelig udvikler sig som dansere. Eleverne lærer at tage ansvar samtidig med at de oplever succes og får boostet deres selvtillid, når publikum klapper.

Balletskolen er efter 7 år på Thomasskolen, flyttet i egne lokalet på Tempovej 10 i Ballerup. Her råder vi over en stor spejlsal på 160 kvm, samt andre gode faciliteter for ventende forældre.
I forbindelse med vores ryk til egne lokaler, er der blevet oprettet en støtte forening for balletskolen : "Bech Ballettens venner".
Formålet med foreningen er bl.a, at hjælpe til med diverse praktiske ting og aktiviteter på balletskolen.Ydermere kan foreningen hjælper/bistå ved arrangementer og kan evt. være igangsættere af sociale aktiviteter for balletskolens elever og forældre mm. Se her, hvis du vil læse mere om vores støtte forening, og ønsker at melde sin ind i foreningen.
ballet_piger

Kontor: Vestervej 10, 3650 Ølstykke             Mail: adm@bechballetakademi.dk