Det er 2023 og jeg har taget et kig på min YouTube historie og fundet 3 værker som jeg har set mere end 1 gang. De kan noget særligt alle 3 og jeg synes også du skal have fornøjelsen af at se dem. Dansevideoer er sin helt egen genre og efter at have set rigtig mange, bliver forventningerne højere og højere. Men disse 3 videoer er bestemt tiden værd.
Birds
Koreograf: Chehon Wespi-Tscholl
Dansere: IAF Mentorship + IAF Company
Lad os begynde med dette helt geniale værk. Da vi var godt i gang med Corona pandemien, lå det i kortene at vi ville se mange værker med masker på. Jeg har let og elegant undgået dem og måske er der slet ikke så mange som vi havde frygtet? Dette værk at faktisk påbegyndt inden pandemien ramte, men det er det første du tænker når man se maskerne. Men når man så ser at værket hedder Birds og musikken fuldstændig understøtter den historie, så er man hurtigt videre.
Dette værk er, efter min mening, en genistreg. Det er bare min mening, hvad synes du?
Musikken: Vivaldi /Max Richer
Echad Mi Yodea
Koreograf: Ohad Naharin
Dansere: Batsheva - The Young Ensemble
Dette værk så jeg første gang sammen med mine to døtre. De sad lidt i forundring til at begynde med, fordi de ikke helt forstod hvad der foregik, men værkede facinerede alligevel så meget at de blev siddende. Det er tydeligt at der er nogle stærke følelser på spil her. Det er tydeligt, selvom man ikke forstår teksten. Jeg er sikker på at der er meget mere betydning i verket end jeg kender til, men blot at se det er stærkt.
Musik: Ohad Naharin og The Tractor’s revenge.
AMA
Koreograf: Ophélie Longuet
Dansere: Julie Gautier
Jeg ved at det er nogle lange værker jeg har fundet denne gang, men 6,37 min. er god givet ud på dette sidste værk. Det er stærk, rørende og meningsfyldt.
Jeg kan ikke rigtig sætte ord på dette værk, da værket siger det hele. Om du kan lide at se dans eller ej, så tror jeg at dette værk vil ramme dig på en måde du ikke havde forventet.
Idéen til værket kommer fra danseren selv, lavet i en periode med stor smerte. Julie siger selv: “Ama is a silent film. It tells a story everyone can interpret in their own way, based on their own experience. There is no imposition, only suggestions. I wanted to share my biggest pain in this life with this film. For this is not crude, I covered it with grace. To make it not too heavy, I plunged it into the water. I dedicate this film to all the women of the world.”
Musik: “Rain in your black eyes” af Ezio Bosso.
Jeg kan se disse tre værker igen og igen. Hver gang ser jeg noget nyt, oplever det på ny og bliver draget ind i det univers der bliver skabt.
Var der mon et af disse værker der gik rent ind hos dig? eller har du et du gerne vil dele? så skrive endelig en kommentar. Det vil være sjovt at se hvilke dansevideoer du holder af at se igen og igen.
Vil du se den sidste liste jeg lavede, så kig HER!