You are currently viewing Ballet for 2-3-årige
Gratis prøvetime i klassisk ballet for børn, unge og voksne

Ballet for 2-3-årige

Står du med overvejelse om dit barns fritidsaktiviteter efter sommerferien? Kan dit barn lide at danse, være kreativ og udtrykke sig gennem bevægelse? Så er ballet for børn måske noget for jer. Vi tilbyder hold for de 2-3-årige sammen med en voksen. Det er en time hvor I sammen kan danse og bevæge jer.

Vi åbner op for vores 16. sæson og vi er klar med en ny holdplan, fyldt med hold for bl.a. små børn.

Vi har mange års erfaring med at undervise børn og ved hvor vigtigt det er at følge barnets motoriske og mentale udvikling. Derfor er vores børnehold indledt efter alder, en årgang pr. hold. På denne måde kan vi skabe det bedste hold for dit barn, som er udfordrende og med masser af mulighed for at få succes. Ballet skal være sjovt, man skal lære en masse nyt og få nye venner. Det tror vi man nemmest får, hvis man danser sammen med andre på samme alder.

Forældre/barn hold

Vi tilbyder et forældre/barn hold for børn født i 2021. Holdet varer 30 min. og sammen med en kendt voksen, får barnet mulighed for at lave de første ballettrin. Vi leger balletten ind igennem forhindringsbaner, brug af tørklæder, ærteposer og meget mere. 

Holdet hedder hold Mini og er introduktionen til vores andre ballethold, hvor barnet danser uden sine forældre. 

Det er en skøn time hvor du sammen med dit barn kan få en hyggelig stund og se dit barn få mere kropslig selvtillid og kunnen. 

Som voksen er du med på timen og danser sammen med os. Din rolle som voksen er at være med til at skabe et trygt rum for børnene, hvor vi kan se dem udvikle sig og med tiden, bevæge sig mere frit i rummet.

Hold Mini danser hver søndag kl. 09.00-09.30. Du er velkommen til at komme og få en prøvetime på holdet.

Ballet for børn skal være sjovt

Fælles for alle vores børnehold er at ballet skal være sjovt. Vi tager eleverne seriøst, også når de er små, og vi tror at et godt fundament er vejen til et langt og oplevelsesrigt ballet eventyr. Derfor arbejder vi struktureret med undervisningen og lægger vægt på danseglæde. 

Vores undervisere følger et pensum udarbejdet af Jennifer Bech og sikre at alle vores elever kommer igennem den samme udvikling, opbygget på en måde det ligger et grundigt fundament for fremtidig træning.

Nedenfor kan du se lidt billeder fra vores Årsafslutning2024 hvor elever fra hold A-E var på scene og dansede for deres forældre. De kom først på scenen for at vise en række øvelser fra deres træning. Derefter kom der flere kostumer på og de viste eventyret om Hans og Grete. Det var en meget flot forestilling.

Vores elever på hold mini deltager ikke i forestillinger endnu, men her har du mulighed for at se hvad der sker næste år, når dit barn rykker på hold A.

Hilsen Jennifer Bech

Læs om vores andre børne hold Her.

Læs om ballet for større børn, teens og unger Her.

Skriv et svar